Uddannelse og kompetencer

AMU – en dansk model for voksen- og efteruddannelse

Artikel

AMU-systemet er en styrke for det danske arbejdsmarked, men bliver ofte overset. En ny pjece fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse sætter fokus på, hvordan korte, målrettede kurser kan ruste medarbejdere og virksomheder til en verden i forandring.

Vi lever i en verden præget af store skift på grund af bæredygtig omstilling, digitalisering og ny teknologi samt international mobilitet. Dette er i høj grad en positiv udvikling, men det kræver, at virksomheder og medarbejdere har de rette kompetencer.

Danmark har et rigtig godt udgangspunkt i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet (AMU-systemet), der tilbyder korte og målrettede kurser rettet meget direkte mod arbejdsmarkedets behov. Relevans og aktualitet sikres ved at have arbejdsmarkedets parter tæt på, og omkostningerne er lave.

Desværre bliver styrkerne ved AMU ofte overset. Derfor har Rådet for Voksen- og Efteruddannelse i fællesskab udgivet denne nye pjece, der helt enkelt forklarer, hvad AMU er og kan – og dermed sætter lys på de gode muligheder der i Danmark er ved at have et AMU-system.
Pjecen er et bidrag til den nødvendige samtale om fremtidens kompetencebehov og livslang læring

Pjecen kan findes her.

Læs mere om

UDDANNELSE OG KOMPETENCER